Familierådslagning bruges til afklaring af børne- og ungesager, om en anbringelse er den rette foranstaltning for barnet, når der er alvorlig bekymring for barnets trivsel. Familierådslagning bidrager til at inddrage barnets netværk i beslutninger vedrørende barnet for at aktivere alle ressourcer og sikre de bedst mulige tiltag for barnet. Der er ikke nødvendigvis biologiske bånd eller geografisk nærhed, der bestemmer, hvem der ses som en del af et barns netværk. Alle, som har kendskab til barnets hverdag og kan bidrage med ressourcer og viden, kan være med til at støtte barnet.