Tilknytning er vigtig del i barnet liv. Gennem tilknytningsterapi kan negativt tilknytning mønstrene ændres. Tilknytningsmønstrene grundlægges i barndommen og følger os ind i voksenlivet.

Som mennesker er vores tilknytning og vores bånd til andre med til at sikre vores overlevelse i verden. Allerede som spæd knytter barnet sig til de voksne, især moderen. Dette bånd, som knyttes er af stor betydning for barnets udvikling og for de forhold barnet vil knytte til andre i fremtiden, især kærlighedsforhold. 

Måden moderen (eller omsorgspersonen) behandler barnet på vil danne et mønster, der vil blive en model/skabelon for andre forhold, som barnet vil have i fremtiden. Fordi moderen har sin egen historie, udfordringer, traumer og personlige stil, vil dette præge hendes evne til at knytte sig til og drage omsorg for sit barn. Hendes adfærd og egne mønster vil præge relationen til hendes barn. For eksempel: Hvor moderen er deprimeret, kan dette påvirke barnet negativt.

Der er 4 kategorier:

• Den trygge tilknytning
• Den undvigende tilknytning
• Den ambivalente/usikre/nervøse tilknytning
• Den desorganiserede
• tilknytning