Indsats ved biologiske forældre er det bedste for barnet

Socialpædagogiske ydelser

Familiebehandling

MentalTeam tilbyder familiebehandling til børnefamilier med behov for særlig støtte i jeres eget hjem. Vi tilbyder familiebehandling til både danske og nydanske familier.

 

Døgnindsats (Massiv støtte og omsorg)

Døgnindsats for at undgå anbringelse

Der er behov for døgnindsats, når familien i en periode er særligt sårbar eller
genforening af familiemedlemmer i forbindelse med hjemgivelse af barnet eller
børnene. Der er også behov ved en alvorlig grad af bekymring i familien og
kommunen har brug for at skabe sikkerhed for børnene, imens kommunen bruger
tid på at finde det rigtige anbringelsessted eller den rette plejefamilie.

En døgnindsats består af den aktuelle grad af bekymring og familiens behov. Konsulenter er til stede døgnet rundt i familien eller hvor behovet er. Indsatsen vil være der, indtil familiens behov er opfyldt og når børnene og familien har skabt et solidt fundament eller når forældrene bliver i stand til at skabe klare rammer, som giver familien en tryg hverdag, så kan vi trække konsulenterne ud af indsatsen.

Familiebehandlingen vil indeholde:

  • Familiesamtaler samt individuelle samtaler
  • Iværksættelse af synlig struktur og daglige rytmer, der sammen har til formål at skabe genkendelighed og kontinuitet i dagligdagen
  • Angstreducerende behandling med afsæt i en terapeutisk kognitiv tilgang
  • Familieøvelser, der forbedrer familiens indbyrdes kommunikation-og problemløsningsstrategier
  • Theraplaylignende aktiviteter, der understøtter forældre-barn relationen og styrker barnets sociale og følelsesmæssige udvikling
  • Deltagelse i netværksmøder
  • Sparring til eksterne samarbejdspartnere

Mentalisering

Mentalisering er at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande. Mentale tilstande er blandt andet følelser, tanker, behov, mål og grunde. Vi mentaliserer alle, når vi interagerer med hinanden, men vi er sjældent opmærksomme på, at vi gør det.

Mentalisering foregår i hverdagen for det meste automatisk, uden at vi er bevidste om det. At en stor del af vore interaktioner med hinanden forløber ved brug af automatisk mentalisering, frigiver mental kapacitet til andre ting.


Evnen til mentalisering er en forudsætning for at have vedvarende meningsfulde relationer og en stabil selvfølelse. Ved at mentalisere ser man den andens perspektiv samtidigt med, at man holder fast i sig selv. Gennem mentalisering lærer man egne følelser og tanker at kende og forstår, at de er baggrunden for ens adfærd. Dette giver en fornemmelse af kontrol og selvbevidsthed. Mentalisering hænger tæt sammen med evnen til at regulere følelser. At mentalisere har i sig selv en affektregulerende funktion.


I det øjeblik, der opstår gnidninger, misforståelser eller konflikter i situationen, kan man gøre brug af kontrolleret mentalisering ved at overveje og reflektere over sin egen og den andens mentale tilstand i situationen.


Mentalisering kan beskrives som at forstå misforståelser. Når man mentaliserer, har man sindet på sinde; både ens eget sind og andres sind. Man ser bag om adfærden og overvejer, hvad der ligger bag en given adfærd.

Familievejledning til nye danskere

Nye danske familier har en udfordring i forhold til at forstå det danske velfærdssystem og hele

den ramme, der er en forventning om, at familien skal håndtere. Mangler de viden og redskaber

til at mestre det nye liv?

Kombinationen mellem at lære sprog, at fungere i samfundet, job, karriere, fritid og familie kan

være svært at få til at gå op i en højere enhed. Derfor skal nye danske borgere lære at være

forældre i Danmark og bidrage til samfundet for at opnå en bedre integration. 

Barnets reaktionsmønster kan nemt være et symptom på førnævnte, når forældrene har

en kultur med sig, der er meget anderledes end den danske. Det kan her være gavnligt med

hjælp til en ny “fælles platform” for forældrene. Det kan i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt

at holde familiesamtaler eller guide i hjemmet, og vi kommer gerne ud i hjemmene –

det vil vi faktisk helst.

Vi arbejder ud fra en indsigt og forståelse for den kulturelle baggrund, familierne kommer med til et nyt land, at tilpasse denne med de normer og værdier familierne møder i det nye land som dansk kontekst, når det handler om skole, arbejde og fritid.

Vi vil gennem familievejledning støtte familierne i kontinuitet, struktur og forudsigelighed i hverdagslivet. Vi vil også guide familierne i at bruge Aula, e-boks og andre nødvendige online edb-systemer. Vi vil tage hånd om misforståelser om familiens hensigt og sociale og familiemæssige kontekst.  

Praktisk pædagogisk eller anden støtte § 52

Kontaktpersonen løser kommunernes udfordringer

MentalTeam har som primær opgave at hjælpe unge og voksne til på alle fronter at opnå et succesfuldt liv. Støtte-/kontaktpersonens opgave er også at yde støtte på det nære personlige plan. Støtten afhænger af den enkelte borgers problemer, ønsker og behov. Vores kontaktpersoner kommer der, hvor unge eller voksne har brug for det. Det kaldes også praktisk pædagogisk eller anden støtte.

Vi lægger vægt på at arrangere individuelt tilpassede forløb. Vi vil tilpasse de forskellige krav og tilbud efter den enkeltes behov og arbejder både med fleksibilitet og stor tålmodighed. Vi fokuserer på at få et tæt samarbejde med de relevante parter i de enkeltes omgivelser, herunder familie og sagsbehandler.

Støtte-/kontaktpersonen skal styrke den enkelte borgers sociale færdigheder og psykiske ressourcer med henblik på at kunne få et hverdagsliv til at fungere med så høj en grad af selvstændighed som muligt og med henblik på at øge den enkeltes selvværd.

Vi udarbejder første statusrapport efter 3 måneder, derefter hver 6. måned. Vi kan også udskrive statusrapport efter behov.

§ 54 Støtteperson til forældre

Støtteperson efter servicelovens § 54 til forældre er for at bevare kontakten og styrke relationen mellem barn og forældre. Hvis barnet er blevet anbragt, skal kommunen iværksætte støtte til forældrene

Støttet og overvåget samvær §71

Ved et støttet samvær under tryg og udviklende struktur med rutinerede aktiviteter, gavner det både barnet og forældrene til fælles udvikling. Støttet samvær, hvor forældrene selv ønsker støtte til samværet med barnet eller den unge. Målet er at skabe en fælles ramme omkring samværet og hvor samværskonsulenten støtter og vejleder forældrene ud fra anerkendende tilgang før, under og efter samværet. Den rette samværskonsulent kan give tryghed for både barnet og forældrene.

  • Når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børne- og ungeudvalget træffe afgørelse om overvåget samvær. Afgørelsen om overvåget samvær træffes for en bestemt periode. Overvågeren skal lave samværsbeskrivelser for de enkelte samvær. Disse beskrivelser bruges bl.a., når børne- og ungeudvalget og evt. ankestyrelsen skal se på samværsafgørelsen igen. Beskrivelserne kan også være en hjælp for forældrene til at udvikle/forbedre samværet og kontakten med deres anbragte barn.


    Vi tilbyder at afholde samværet i et neutralt valgt sted eller familiens hjem. Vi kan altid tilbyde en samværsbeskrivelse og samværsstatus af pædagogiske observationer af samspillet mellem forældre og barn/børn til brug for ankestyrelsen eller domstolene. Samværskonsulenten samarbejder tæt med familiekonsulenten og samtidig rådgiveren for at følge handleplanen.

  • At sætte ord på deres overvejelser, om hvad de vil gøre godt for samværet
  • At finde fokus for dagens samvær for både forældre og børn
  • At forstå med rammerne omkring samværet                                           
  • At skabe struktur og forudsigelige rammer for barnet under dagens samvær
  • Skabe trygge rammer for barnet i mødet med forældrene
  • Opmærksomhed på barnets signaler og adfærdssamspil
  • Gribe ind, hvis barnets grænser overskrides med rammesætningen
  • Lytte til forældrenes eget perspektiv på dagens samvær og barnet oplevelse af dagen
  • Udviklingssamtale for næste samværsdag i overensstemmelse med handleplanen

Konflikthåntering/mæling

Konflikthåndtering er behandling af konflikter med henblik på løsning heraf. Hvor mennesker er i kontakt, opstår der naturligt konflikter. Konflikter kan derfor defineres som sammenstød og uoverensstemmelser, der indbefatter spændinger i og mellem to eller flere personer. Så hvis den ene part oplever spændinger eller uoverensstemmelser, er der en konflikt.

Det handler derimod om at lære at gå ind i og håndtere konflikter på en konstruktiv måde, hvor det giver dig en kæmpe power. Efter at vi har defineret, hvad en konflikt er, får du redskaber, som du kan bruge til at minimere konflikter mellem dig og kollegaer, familie, venner etc.

Konflikterne i parforholdet gemmer sig bag længslen efter følelsesmæssig kontakt og tilknytningsbehov. Konfliktmønsteret er vores fælles fjende. At opnå en kærligere og tryggere kontakt som par er at udforske jeres konfliktmønster og de bagvedliggende mekanismer. Når vi bliver klogere på mønsteret og mekanismen, bliver det nemmere at deeskalere konflikterne.  

Basale behov ifølge ”Konflikt og Kontakt”·     

  • Sikkerhed   
  • Identitet (køn, gruppe, slægt, kultur, religion, politiske tilhørsforhold etc.)
  • Anerkendelse                   

(Forfatterne refererer til Burtons behovsteori)

Ungeguide

Ungeguidens opgaver, omfanget og forløbet planlægges individuelt og med hensyntagen til den enkeltes behov. Det kan være i en periode, at du har brug for tæt kontakt, deltagelse i møder og andre perioder kan behovet for kontakt være mindre. Forløbet afsluttes først, når du er godt forankret i uddannelse eller job.

Unge mellem 12 år og 25 år, som af sociale eller personlige årsager har brug for støtte fra en professional, som vil guide dig i at nå dine mål. Det hedder ”Ungeguide”. Ungeguiden vil støtte dig i at fokusere og realisere din uddannelsesplan og interesse, så du kan komme godt videre i livet. Du skal have struktur på livet og mestre hverdagen bedre. F.eks. hjælp til at stå op og møde til tiden på skolen, et uddannelsessted eller en arbejdsplads. Du kan mødes med ungeguiden hjemme hos dig eller hvor du føler dig tryg. Ungeguiden kan være et primært bindeled imellem andre kommunale indsatser.

Følgende problematikker i spil hos dig som ung:

Integrationsindsats til asyl-familier

Rigtig mange af de flygtninge, der kommer til Danmark, kommer fra lande, hvor man ikke har et velfærdssystem. Alle forældre vil jo gøre det bedste for deres børn, men som nye danskere er det at være en velfungerende familie i et nyt land en stor udfordring. Borgerne har ofte traumatiske oplevelser med i bagagen, som sætter et krav til den systemiske og metodiske tilgang, vi har.

Nye danske familier kan have en udfordring i forhold til at forstå værdierne i den danske kultur og få flere kulturer til at arbejde sammen. Kombinationen mellem at lære sprog, at fungere i samfundet, job, karriere, fritid og familie kan være svært at få til at gå op i en højere enhed. Derfor skal nye danske borgere lære at være forældre i Danmark og bidrage til samfundet for at opnå en bedre integration.

Vi vil gennem integrationsindsatsen også kunne bidrage med regulære råd og vejledning i forhold til opdragelse, børns udvikling og basale behov for at fungere i et nyt land. Det kan her være gavnligt med hjælp til en ny “fælles platform” for forældrene.

Vi arbejder altid anerkendende og lægger vægt på familiemedlemmernes egen forståelse som alternativ til en kommanderende tilgang. Vi skaber i samarbejde med familien planer for tydelige strukturer og rutiner for både voksne og børn. Det har vi gode erfaringer med, at det er noget af det vigtigste, for at familien udvikler sig positivt.

Mentorordning

Vi har mentorer med udenlandsk og dansk baggrund. Er det en mentoropgave, hvor et særligt sprog forudsættes, har vi en løsning med en mentor med sproglige kompetencer, der matcher borgeren eller laver en samlet pakke med både en mentor og en tolk, når det er nødvendigt. Vores mentorer er integreret her i Danmark og skal stå som rollemodeller. I behøver i mange tilfælde ikke bruge tolk, hvorved tolkeregningen spares.

En mentors roller:

Vores mentorer er professionelle gennem deres oplæring i Danmark og udlandet. Nogle er selv flygtninge og indvandrere fra forskellige lande. Derfor har de stor forståelse for, hvad man har brug for som ny i Danmark. Derudover har de forskellige uddannelser og baggrund fra deres hjemland og Danmark. Vi har mentorer som: 

  • Socialmentor
  • Beskæftigelsesfastholdelsesmentor 
  • Udskrivningsmentor 
  • To-sproget mentor

Coaching

Professionel individuel eller kollektivcoaching tilbydes med udgangspunkt i kognitive, anerkendende og ressourcefokuserede metoder og tænkning.

Hvis du har brug for vores hjælp til en eller flere borgere, som skal hjælpes videre i livet, kan du henvende dig på info@mentalteam.dk eller på digital postkasse til CVR-nr. 33409273

VIL DU GERNE LAVE EN AFTALE?

X